SÅ LÆNGE JEG LEVER er en dramatisk, humoristisk og poetisk rejse gennem musikeren John Mogensens liv. Manden der lagde Danmark for sine fødder med store folkelige klassikere som "To mennesker på En Strand", "Så længe Jeg Lever" og "Fut i Fejemøget".
Vi følger ham fra barndommen til hans første gennembrud med Four Jacks for så at gå i glemmebogen - og i hundene - indtil han pludselig brager igennem med sit enorme gennembrud i 1971 med "Der er Noget galt i Danmark!".
SÅ LÆNGE JEG LEVER er en rørende og smuk kærlighedshistorie om John og hans kone Ruth og deres tumultariske ægteskab, fyldt med varme, lidenskab, bajere og kaos, og fremfor alt musikken, som er Johns helt store lidenskab. Men Johns kamp med sin egen perfektionisme og sin søgen efter det absolutte ender med at æde ham op indefra. John dør, men musikken lever...
Biografpremiere: Torsdag 8. marts
Instruktion: Ole Bornedal
Skuespillere: Rasmus Bjerg, Helle Fragralid, Caspar Phillipson, Lars Ranthe m.fl.
Spilletid: 01:51
Censur: Tilladt for børn over 11 år